Jeg er 50 år og har stort set fisket hele mit liv. De første erindringer med fiskeri dukker op omkring femårsalderen, hvor jeg husker en tur til Skjern å med mine forældre. Erindringerne indeholder grønne marker, en grøn Ford Taunus af glemslens årgang, en lille leddelt fransk gummivobler, komøg, skældud og snavset tøj!
Det morsomme ved tidlige erindringer, er hvor klare de står. Jeg tror de har en enorm indflydelse på ens senere færd - det har været gældende for mig. Den fortryllelse jeg fornemmer, hver gang jeg stiger ud af bilen, samler fluestangen og giver mig på vej, er den samme hver gang. Det nærmeste jeg kan sammenligne det med, er en drømmeagtig tilstand hvor en ”grøn ro” sænker sig og alting går et gear ned. Jeg tror dette er den dybereliggende grund til at så mange lystfiskere er så behagelige mennesker!

Jeg har haft den glæde at lære fluefiskeriets kunst i en alder af 15 år, skønt min far aldrig kom videre end til spindestangen.
Min første bækørred fanget på tørflue, en Blue Dun størrelse 16, skulle blive min indgang til en passion, som har holdt lige siden og forhåbentlig vil vare ved resten af mit liv.
Det var ved Vejle å en julidag i '71, og for at korte historien lidt ned, fik jeg anvist en ”god” bækørred som havde placeret sig bag nogle nedhængende buske tæt på faskinen ved modsatte bred. Det blev en kort fight og jeg var da også helt uimponeret på trods af, at den var 38 cm. En ting printede sig dog i mit unge lystfiskerhjerte - den var smuk!
Jeg havde den glæde dengang at fiske i alle mine ferier, og turen gik altid til Egtved - eller Vejle å. Det var tider dengang. Der var mange store fisk, bækørreder som regnbuer og det var ikke svært at finde en pæn bækørred som villigt gik til nymfer eller tørfluer, hvor der i dag kan være langt imellem man finder en god fisk over 40cm, der overhovedet gider løsrive sig fra bunden. Det blev til mange fine fisk i de år og det var da også her jeg lærte mig at fiske med nymfer. Der skulle imidlertid en voldsom hændelse til inden jeg fik taget mig sammen.

En sommerdag i juli, efter at have sovet fladt på jorden ved åbredden, vågnede jeg op, plirrede med øjnene og over mig stod en rovfugl med spaltet hale. Det havde været en af de underbevidste situationer, hvor man føler at noget, eller nogen, holder øje med en - WAUW, sådan en havde jeg aldrig set før. Isfuglen med fem små unger på grenen, under busken i det store sving med de gamle faskiner - eller odderen på det udtørrede stykke, neden for stemværket på sandbanken, ved den gamle væltede eg - mange smukke oplevelser, men aldrig en Rød Glente og så bare femten meter over mig!
Men det var nu ikke det væsentlige denne varme sommerdag. Nej der var en særdeles god grund til, at jeg overhovedet havde lagt mig til at sove netop her. Jeg havde hele morgenen forsøgt at fange to store regnbueørreder som havde placeret sig med blot en meters mellemrum i et bagvand samme sted som jeg nu sad. Jeg havde forsøgt alt - store sedgefluer, små sorte knotted midge, str. 16 & 18, døgnflueimitationer i henholdsvis blue dun og BWO, Sherry spinner i str. 18, for ikke at tale om et dusin forskellige små hacklefluer i forskellige udformninger, herunder små faldskærmsfluer - intet kunne friste disse to monstre. De var blevet til i en 16-årigs drømmeverden. De havde endda haft den frækhed og ”bule” helt oppe under mine fluer, så de undertiden kørte hen langs kroppen af fisken og i et enkelt tilfælde endda slået til fluen med halen i et ”foragteligt Farvel”!!
Jeg havde korresponderet en tid med nu afdøde Preben Torp Jacobsen, som jeg lærte at kende igennem en fælles lystfisker ven Klaus Mathiesen, som også tilbragte al sin fritid ved Vejle å sommer efter sommer. Torp havde set mine fluer og havde foreslået mig at prøve lykken i en af datidens store fluebinde events - British Open sponsoreret af Players tobaks koncern (jeg vandt naturligvis ikke konkurencen!).
Disse skulle nu søsættes, og efter at have diskuteret mulighederne, havde man valgt en GRHE Flymph i min æske - lidt anderumpefedt på forfang og flue og så i gang under kyndig supervision af Klaus M. og vups, ti minutter senere stod jeg med min første bækørred på nymfe. Det skulle blive indgangen til mange vidunderlige oplevelser med nymfen. Nævnes skal det, at de to store regnbuer i bagvandet fik jeg aldrig - det havde vel også været for nemt, det var jo myggelarver de stod og mæskede sig i, og dette forfinede fiskeri lærte jeg først mange år senere.

Et nyt kapitel i mit fiskeri skulle tage sin begyndelse ved Lilleåen ved Vemb uden for Holstebro. Det blev mig her endnu engang tilstillet, at møde et helt specielt menneske, Knud Henriksen fra Lemvig.

Forsynet ville, at jeg på daværende tidspunkt var stærkt interesseret i næroptagelser af insekter og fluer, og denne dejlige Augustdag langs Lilleåen, kom jeg gående. I et sving sad en bred skikkelse med vaders og fluevest - behåret i den grad og med en mægtig Vårflue siddende på højre arm. Jeg måtte bare have et billede af dette motiv! Efter et indledende dav, som blev gengældt sagt, kom vi to forskelligheder til en livslang forståelse og respekt, som jeg skulle få del i og stadig værdsætter stort set hver dag. Knud skulle få indflydelse på hele mit livssyn omkring natur, fiskeri og jagt samt en klar opfattelse af hvordan vi med respekt bør behandle naturen som en resurse, uden at gå over gevind! Knud Hadede SPORTSFISKERE, af et godt hjerte han var LYSTFISKER!

Vi mødtes ofte ved Lilleåen, hvor jeg fangede min største bækørred (på Nymfe!). Men vigtigst af alt havde jeg nogle af livets store stunder her.

Under en af mine mange ”Rekogniseringsture" stødte jeg nærmest ved en tilfældighed på den dejlige Fjederholdt å ved Hammerum. Her skulle ”Lemvig fiskerne” støde til næste sæson, og her blev vore venskaber og vort fiskeri udviklet igennem de næste 5 år .
Det var for mig en ny dimension at lære nedstrøms ”Stallingefiskeri”. Knud havde igennem en menneskealder udviklet helt sin egen stil og selv om vi af natur, var meget forskellige, kunne vi altid more os sammen og dele vore erfaringer i venligt mopperi!