Indledning

Træning af hunde har i generationer været bygget op over samme læst når man ser bort fra visse såkaldte moderniseringer i nyere tid. Disse sidst nævnte har haft mange navne og nogle har da også været landvindinger i forhold til den gammeldags tvangs træning fra det tyvende århundrede.
En af de største landvindinger har været den, for retrieverne, positive motivationstræning.
En anden, klikker metoden - til indlæring og problemløsning er da også et godt værktøj i sig selv. Det store problem har imidlertid altid været at komme bag om problemer, som kan opstå i et givent træningsforløb.
Det er jo altid svært at finde ind til hvordan en hund tænker og indlærer.
Indlæring er ganske vist forskellig og når man dertil lægger, at selv mennesker lærer og husker på forskellig vis, så bliver det yderligere kompliceret af at man skal arbejde med et rovdyr som hunden jo er.
Hestehviskerne er jo langt foran os hundefolk, når det gælder en dybere forståelse af de nedarvede adfærdsmønstre, som vi alle er underlagt.
Det har i årtier været mig en stor fornøjelse på mine forskellige arbejdspladser, at betragte og lære af det flokinstinkt som mennesker også er underlagt, og det er utroligt så mange parametre der er sammenfaldne - hvad enten det gælder mennesker, hunde eller for den sags skyld heste! Det er faktisk lidt skræmmende når man begynder at indse, hvor vi mennesker egentlig står!!

Det var da også mit livs største oplevelse, da jeg for godt 8 år siden på min første tur til New Zealand, havde den store glæde at møde John Wise. John er den eneste ægte hundehvisker jeg har mødt, hverken før eller siden.

Alpha Concept er da også bygget op over den grundtanke, at vi kun kan opnå varige resultater ved at arbejde med og ikke imod hundens nedarvede anlæg, og dette afspejles i alt, som John kan med hunde – Og det er ikke så lidt!
Kodeordet er DOMINANS.

Baggrunden for træningen

Her følger så den dybere baggrund for min træning. Dog skal det bemærkes at der ikke er tale om et endeligt træningsprogram, og at der er en opfølgning på vej i form af en bog - om penge og tid rækker.

Det stærkest nedarvede instinkt hos hunde er dominans, uden hvilken en flok ville gå i opløsning. Dominans holder flokken sammen og fjender på behørig afstand. Dominans sikrer at det til en hver tid er den stærkeste/klogeste alphahan der bringer sine gener videre sammen med alphatæven og dermed sikrer flokkens fremtid. Det sprog som hunde/ulve benytter sig af, er imidlertid stort set overset i træningen af vore domesticerede hunde. Man får ofte den opfattelse at hundefolk generelt sammenholder dominans med aggressivitet, hvilket er helt forkert. Der må naturligvis være en sund balance imellem tilpasningsevne til nye omgivelser/situationer og reservation - dette er i grove træk (der er dog andre) en af få forskelle på en hunde- og ulveflok!

Det grundlæggende i at hunde i den ene eller anden situation ikke er lydige, er næsten altid affødt af denne dominans. Der kan være tale om dårligt førerskab (leadership), men den dybere instinktive baggrund er dominans - en dårlig (svag) fører vil altid blive udfordret kraftigere end en god (stærk). Eller et alt for lille koncentrationsspænd, versus en kombination af begge dele.
En hund under træning får respekt for sin fører gennem en kombination af rigtige beslutninger, hurtige problemløsninger, aldrig at miste overblikket, samt en stærk udstråling (herunder en fysisk konsekvens i yderste tilfælde). Man kan sagtens opnå succes med en meget nær og tæt samhørighed med sin hund, men i situationer hvor tvivlen opstår i hundens hoved, vil denne fører stå dårligere, end den der har en stærk og beslutsom udstråling. En hund må have respekt – ikke angst.
Respekt må være gensidig, hvorfor man bør forstå de dybereliggende adfærdsmønstre for herigennem at gøre sig fortjent til hundens tillid.

Hvad med intelligens hos hunde? Der har igennem tiden været mange undersøgelser af hundes intelligens, alle har de imidlertid taget udgangs punkt i fastlagte indlærings opgaver uden hensyntagen til henholdsvis koncentrationsspænd, eller om racerne er udviklet til jagt på næsen eller ved synet!

Er nogle racer ”dummere” end andre? - eller ligger årsagen til nogle racers indlæringsproblemer ganske andre steder end i intelligensen.
Til eksempel er mynderacerne kendt for ikke at være specielt intelligente. Man glemmer blot at de er skabt til jagt på ”det primære” syn og derfor ikke har noget særligt koncentrationsspænd (jeg betragter næsen for det sekundære).
Trænere må altså i høj grad også forholde sig til, hvad evolutionen har medført i henhold til den enkelte race!
Da vi jo ikke kan se ind i hjernen på en hund, og der ikke er forsket i nær samme grad i hunde, som tilfældet er hos mennesker, vil det her være nødvendigt at vedtage nogle parametre baseret på gentaget adfærd, som vi erfaringsmæssigt kan betragte som troværdige (frasorteret de indlæringsrelaterede adfærdsmønstre!).
Den første parameter er - hunde husker i billeder.
Denne egenskab besidder de fleste mennesker - man siger at vi husker i billeder. Her er et centralt punkt i Alpha Concept, men dette vender vi tilbage til senere.
Grundstenen i træningsprogrammet er imidlertid baseret på at optræne hundens koncentrationsspænd - altså det tidsrum den er i stand til at optage/indlære/fastholde en given øvelse! For en helt ung hund vil dette koncentrationsspænd være et sted imellem et og tre sekunder!!
Her er en af synderne i indlæringsprocessen. Vi træner ofte langt over hundens koncentrationsspænd, hvorfor der ses store spring i succesraten for givne lektioner - specielt i unghundens tilfælde.
Her stopper vi lige op engang. En af Johns teser er bl.a. at en hunds adfærdsmønster er som en stor ballon!: ”Hvis man trykker på den flytter man blot rundt med luften!”, med andre ord:” hvis du ikke fjerner problemet, flytter du det blot rundt og et andet opstår i stedet.” Hvad er det da man kan gøre?
Man kan træne hunden op til at arbejde med dig i stedet for, for dig. Dette betyder i al enkelthed at du lærer hunden at aflæse dig - med andre ord, vender interessen til føreren - den naturlige holdning til en flokfører, samtidig med, at du lærer hunden respekt ? Respekt? – ja tænk over hvad vi egentlig har af problemer i det tidlige træningsforløb omkring for eksempel afleveringer. Her er tusinder af mennesker løbet ind i den situation, at hvalpen kommer styrtende hjem med apporten for så at spytte den ud for dine fødder! Her gør mange den fejl, at de tager fat i hunden og propper byttet tilbage i munden på den, hvilket er meget forkert! I denne situation skaber man et problem i stedet for at fjerne et. Hvis du forestiller dig situationen, hvordan ville du så, som hund, selv opfatte den adfærd, som din leder viser? - i hvert fald ikke positivt. En hund er et rovdyr og en lille hvalp kommer ind til flokføreren med sit bytte og overgiver det - og fordi du i hans øjne er verdens syvende vidunder og endnu en højt rangerende flokfører, gør han det en lille meter fra dig for at RESPEKTERE din højere DOMINANS (rang). Det er derfor netop her, filmen knækker i mange tilfælde.