Gåseduns information HEADING_TITLE
Vi sælger IKKE dun fra levende plukkede gæs.
Vi sælger KUN dun fra slagtede gæs.

Har du en dejlig let dyne og en blød pude stoppet med dun? Ville du sove godt om natten, hvis du vidste, at fyldet i din pude og dyne kommer fra fugle, der under store lidelser har fået plukket fjer og dun af sig, medens de var i live?

Forsøgsdyrenes Værn har i form at billeder og videoer fremskaffet følgende beviser: I en video optaget på et ungarsk fabrikslandbrug ser man, hvorledes de skrækslagne fugle løftes op ved et greb om halsen, får fødderne surret fast over deres ryg og derefter får alle fjerene og dunene på deres krop plukket af. En yderst lidelsesvoldende proces!
De panikslagne gæs kæmper for at slippe løs, men bliver med stor brutalitet holdt fast, hvilket bevirker, at dyrenes muskler bliver overstrakt og til tider revet over, og deres knogler brækker. Hvis dyrene efter plukningen har blødende, åbne sår, pudres de med desinficerende pudder og smides derpå ned til de øvrige gæs - indtil næste gang!

Konstant stress-tilstand
Gæs lever normalt i mindre familiegrupper og danner par for livet. De har en levetid på op til 20 år og er i stand til at flyve betragtelige afstande. Men på de ungarske fabrikslandbrug frister dyrene en sørgelig tilværelse. 20.000 gæs er sammenstuvet på et meget lille areal. Professor Nicolai, mangeårig kollega til den kendte adfærdsforsker professor Konrad Lorenz, udtaler, at "en sådan koncentration af gæs er i fuldstændig modstrid med fuglenes adfærdsmæssige behov. Dyrene er i en konstant tilstand af stress". De levende gæs plukkes 2-3 gange på et år, inden de slagtes (eller tvangsfodres i endnu et år for at udvikle den eftertragtede gåseleverpostej). Under normale omstændigheder udvikler en gås sin fulde fjerdragt, når den er omkring 8 uger gammel, og den vil fælde den 1 gang om året. Ved fældningen er det imidlertid ikke alle fjer og dun, der fældes, snarere er det en proces, hvor gåsen over en periode "udvælger" enkelte fjer, som den piller ud. Undervejs bringer den hele tiden orden i fjerdragten for at dække det område, hvor en fjer er fjernet, således at den vandskyende overflade bevares.

Dun fra levende-plukkede dyr benævnes som oftest Pilzner-dun. Det er et meget spændstigt dun, som i branchen regnes for at være af en meget fin kvalitet. Puder og dyner med sådanne dun er generelt dyre.

Stor efterspørgsel
Dun er et meget efterspurgt fyld til dyner, puder og til jakker, og på verdensplan løber produktionen heraf op i tusinder af ton med et marked, der har sit centrum i Tyskland. De lande, hvor plukning af levende gæs finder sted, omfatter Ungarn, Kina og Polen. Det ungarske Landbrugsministerium hævder, at også Frankrig og Israel praktiserer denne form for plukning af gæs.

"Ufatteligt lidelsesvoldende"
Britiske dyrlæger og gåse-opdrættere kalder denne behandling af dyrene for "overordentlig brutal", specielt kaldes plukningen at de levende dyr og de over ryggen sammenbundne ben ”ufatteligt lidelsesvoldende". Plukkerne arbejder på akkord, og den tid, det tager at plukke hvert dyr, skal derfor være så kort som muligt. Øvede plukkere kan plukke op til 100 gæs på en dag, og de plukker op til 150 g af hvert dyr. Til en almindelig størrelse pude bruges ca. 680 g dun og til en dyne ca. 1.800 g dun. Det ungarske fjerkompagni bekræfter, at Ungarn eksporterer 25.000 tons gåsefjer (95% af dets totale produktion), og de oplyser, at 60% af dunene og 40-45% af fjerene er plukket fra levende dyr og den resterende procentdel fra slagtede dyr.

Undgå fjer og dun
Hvis du fortsat vil sove godt om natten og ikke plages af tanken om de lidende dyr, kan vi kun anbefale, at du vælger puder, dyner og tøj med alternativt fyldmateriale. Der findes et stort udbud på markedet, og syntetisk fyld er holdbart, nemmere at rense og koster mindre. Desuden er risikoen for allergiske reaktioner langt mindre.
Ønsker du fortsat at have dunfyld i din dyne og pude, da forlang en skriftlig garanti fra fabrikantens (ikke forhandlerens) side om, at dunene ikke er fra levende-plukkede dyr.

Informationen er fra:

http://www.forsoegsdyrenes-vaern.dk/text/andet05.html

Fortsæt